Spanske rundstykker

Istedet for at gå til bageren og købe dine rundstykker dér – hvorfor så ikke lave dem selv, så du ved præcist hvad de er lavet af og hvordan de er lavet. Her er en opskrift på de dejlige sprøde spanske rundstykker som du enten kan pynte med sigtemel eller sesamfrø. Det kan godt være det er nemmere at gå ned til bageren, men når du selv har lavet dem, så smager de bare 10 gange bedre. Du får ca. 15 boller ud af denne opskrift. Rigtig god fornøjelse!

Ingredienser

Se ingredienser

  • 50 g gær
  • 2 dl vand
  • 2 dl ymer
  • 4 spsk olie
  • 2 tsk groft salt
  • 200 g sigtemel (ca. 3½ dl)
  • Ca. 300 g hvedemel (ca. 5 dl)
  • Drys: sigtemel eller sesamfrø

Luk

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren ud i vand
  2. Tilsæt ymer, olie, salt og sigtemel
  3. Bland hvedemel i ad et par gange, til dejen har en passende konsistens
  4. Ælt dejen godt sammen og stil den til hævning 30 minutter
  5. Form dejen til 15 boller og lad dem efterhæve 15 minutter
  6. Sigt et tyndt lag sigtemel over eller drys sesamfrø
  7. Bag bollerne ca. 20 minutter ved 200 grader