Glutenfri kanelsnegle

Hvem siger, at kanelsnegle kun er for folk, der kan tåle gluten? Det er nok de færreste, der går rundt og siger lige netop det, men er man glutenintolerant og en hund efter kanelsnegle, er der råd at hente. Disse kanelsnegle nemlig er uden gluten.

Ingredienser

Se ingredienser

  • 150g smør
  • 50g gær
  • 2 dl. fiberhusk
  • 5 dl. mælk
  • 1 dl. lys sirup
  • 1½ dl. kvark
  • ½ tsk. salt
  • 1 dl. melis
  • 1kg glutenfri melmix

Fyld:

  • Smør
  • Sukker
  • Kanel

Pynt

  • Mandelflager
  • 1 pisket æg
  • Perlesukker

Luk

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret og tilsæt mælken
  2. Vent, til væsken bliver lunken, og smuldr gæren heri. Rør dernæst, til gæren opløses
  3. Tilføj fiberhusken og lad det stå i 10 minutter
  4. Efter 10 minutter tilsættes de øvrige ingredienser
  5. Lad ingredienserne arbejde i maskinen i mindst 10 minutter
  6. Lad derefter dejen hæve i 40 minutter under en et viskestykke
  7. Når dejen er klar, placeres den på et meldrysset bord (glutenfri melmix selvfølgelig)
  8. Ælt dejen, så den er glat, og del den herefter i 2 dele
  9. Rul dejen ud, spred fyldet og drys med sukker og kanel, inden dejen rulles op og deles i 20-24 stykker
  10. Placer dem de ikke-bagte snegle på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i 20 minutter under et klæde
  11. Gentag med den 2. del
  12. Pensl sneglene med pisket æg og drys perlesukker og mandelflager henover de næsten færdige snegle
  13. Bages ved 250 grader midt i ovnen i 10 minutter

Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://bamseshonung.blogspot.se/2011/02/kanelbullar-glutenfria.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.